Margit Solgaard Mathiesen

Husk at leve mens du gør det. Husk at elske mens du tør det. Sådan lyder Piet Heins gruk, som Margit tit citerede på lykønskningskort, malede på sten eller nynnede i en lille melodi. Hun levede også selv efter ordene - også når livet var allersværest, som da hendes og Pers datter - Ulla og Helles elskede lillesøster Tina - pludselig døde kun 19 år gammel og få dage efter, at Margit havde fejret sin 50 års fødselsdag for familie og venner. Hun lærte at leve med sorgen og det uoprettelige tab. Godt hjulpet på vej af et stærkt ægteskab og af gode veninder som blandt andre Annelise, der på en måde fik funktion af den søster, som Margit som enebarn ikke havde. Margit var livet igennem en aktiv kvinde med mange - og også ofte skiftende hobbies: fåreopdræt sammen med Per, hundekennel, maleri, hun kunne strikke, sy og hækle, hun lærte at spille bridge, gik til gymnastik og var med i en læserkreds og en canastaklub. Hun kunne lide at synge og højskolesangbogen lå fremme i køkkenet. Musiksmagen var alsidig - fra Hansi Hinterseer over Bjarne Liller til Poul Dissing. Vi kommer til at savne Margit meget - som mor, svigermor og mormor, som veninde og selvfølgelig ikke mindst som Pers life companion og elskede hustru. De nåede heldigvis at få mange gode år sammen, de oplevede det meste af verden sammen på sjove bilferier med børnene på bagsædet sammen med Pers søstre, svogre, nevøer og niecer til Frankrig og Italien, men også på langfart til blandt andet Afrika, Cuba, Bali, de vestindiske øer og ikke at forglemme alle ferierne - hver sommer også i en uge med børnebørn - og weekenderne i det lille selvbyggede sommerhus på Fur. Senest var Margit glad for ferien til Søndervig med Per, Inger, Lis og Egon - sponseret af kortkassen. Vi fik fejret Margits 70 års fødselsdag, Pers 75 års dag og Guldbryllup - det nåede vi heldigvis. Vi er mange, der vil savne Margit og hendes samvær, der var præget af livsglæde, varme, nærhed og en ægte interesse for det, som hver især syslede med. Det var nok også denne interesse for det enkelte menneske, der gjorde hende til en god og respekteret lærer på Vestervangskolen i Herning. Margit var stolt af sine døtre og svigersønner og alle de ni børnebørn, Christian, Anna, Kasper, Mads, Peter, Louise, Jacob, Tanja og Pernille. Det var et syn, når mormor kom forbi med pakkekalendere med 24 indpakkede gaver til alle børnebørn til og med 10 år. Margit var næsten altid i godt humør og trods en langvarig og gemen sygdomsperiode, havde hun stadig et lille smil på læben efter den sidste udånding. Margit levede mens hun kunne og elskede mens hun turde. Æret være Margits minde.