Tobias Kuitse

Det var det jeg drømte om sidste uge, .. vågnede om natten med inderligt gråd, drømte om vores fjelde i Tasiilaq. Om morgenen sagde jeg til Peter, at jeg er bange for, at der er dødsfald i vores familie og han svarede, ja, jeg hørte dig godt, at du græd. Dagen efter medens vi kørte en længere tur skrev min kusine Anna, at hendes eksmand er afgået ved døden og min mand sagde, at jeg ikke ellers har noget med ham at gøre, tanken skubbede jeg til side. Nogle dage efter fik vi at vide, at en anden kusines svigermor døde. Så nu til morgen hører jeg så den sørgelige, kedelige nyhed om min fætter Tobias/Dikka var død og minderne dukkede op fra vores barndomstid vores forældre, byen Ammassalik/Tasiilaq og ikke mindst fjeldene. - Når jeg tænker på min fætter Tobias Kuitse, ja så tænker jeg på, dengang da jeg var passager i KNI`s skib Ejnar Mikkelsen nr. 3 i 1990-erne. Det var om efteråret på vej mod Kuummiut, standsede båden og skipper Hans Ignatiussen fortalte, at vi ikke skal være urolige, og Hans sagde videre: Dine fætre er igang med at finde ud af hvad der skyldes. Senere gik jeg ind i maskinrummet for at se, hvad der var. Min grandfætter Mikkel Josvassen, mine fætre Tobias og Filippus havde taget hele motordelene fra og gennemrodet dem; men lige efter monterede det hele igen og så sejlede vi langsomt ind mod Kuummiut. Dagen efter havde de gået op i bygdens dump og forsøge at finde noget som de kan bruge som midlertidig løsning, da man ikke har reservedele i bygden. De fandt gammelt hjul og det klippede den til og bruge den til hjemsejladsen. Undervejs så min fætter Dikka en sæl og fangede den og da jeg spurgte ham, hvordan han kunne se den på den afstand, svarede han: Jeg kan se sælens følehår på snuen før den dukker op. Ja, kære fætter Dikka, nu er du på vej til de andre kære deroppe, for du må kun være deroppe. Ære være med ham <3 <3 <3