Kristine Wienberg-Larsen

Stinne var født i Give og opvoksede på en gård i Skærlund. Allerede som barn mødte hun en flig af livets alvor; det handlede nemlig om at hjælpe til derhjemme ved landbruget, da faderen ofte var optaget af arbejdet i diverse råd, han deltog i, foruden han var sognefoged; og først når marken var harvet eller agrene pløjet, havde hun tid til fornøjelser og fritidsinteresser. Det var måske deltagelse i dilettant i Skærlund Forsamlingshus eller gymnastik i forskellige foreninger. Det var et hårdt slag for hende, at hun allerede som 17-årig blev ramt af slidgigt i hoften, og det førte til, at hun stort set hele sin tilværelse måtte døje med voldsomme smerter og hun gennemgik hele tre komplicerede hofteoperationer. Stinne var den ældste af tre søskende. En bror var 5 år yngre, og en anden 10 år yngre end hende. Altså var det Stinne, der først og fremmest måtte yde en indsats ved barndomshjemmets landbrug, og ofte var det hende, der stod for dyrenes affodring og en række andre opgaver på gården. På et tidspunkt havde hun plads i huset på landet i Halvrimmen i det nordlige Jylland. Det var nok her, hun blev klar over, at ryggen og fysikken i det hele taget ikke kunne holde til hårdt landbrugsarbejde. Hun måtte i hvert fald opgive en fremtid med landbruget, for gigten pinte, og der var efterhånden kun smertestillende medicin, der kunne gøre tilværelsen blidere. Trods gigtsmerter forsøgte hun at holde sig i form og arbejde sygdommen væk under ophold på gymnastik- og idrætsefterskoler. Hendes faglige interesse kredsede imidlertid om syarbejde og design. Hun sørgede for at få en uddannelse som syerske og drog et skridt videre og blev uddannet tilskærer. Det var ved stof og tråd i arbejdet med tøjet, hun trivedes bedst, og hun fik arbejde på forskellige tekstilfabrikker. Blandt andet på fabrikken Komét i Ikast, Vandris, Greta Konfektion og Luna Sport i Herning. Det var i de unge år, hun mødte typografen Johs. Wienberg-Larsen, Snejbjerg, og de blev tømret sammen i et ubrydeligt ægte- og venskab. Det blev et liv, der bød på mange udfordringer og Stinnes ihærdighed og alsidighed var helt åbenlys. De sidste år begyndte smerterne næsten at styre Stinnes tilværelse, så hun blev helt afhængig af smertestillende og lindrende medicin. En broget og farverig tilværelse er slut, og trods smerter og sygdom var hun taknemmelig og glad gennem hele livet. Hendes venner og bekendte vil nok erklære, at der kun fandtes »én Stinne på jord«, og uden at gå og reklamere med det, havde hun en kristen indstilling til tilværelsens gang. Troende er nok for svagt et udtryk, når man tænker på Stinne, hun erklærede sig overbevist om sandheden i det kristne budskab om næstekærlighed og tilgivelse.